Overordnet om Efterlønsordningen
Er du fyldt 60 år men ikke 65, har du mulighed for at gå på efterløn, hvis du har betalt til ordningen og i øvrigt opfylder forskellige betingelser. For de, der er født den 1. januar 1959 eller senere, udskydes tidspunktet for muligheden for at gå på efterløn. Klik her for at se ændringerne.
Et efterlønsbevis giver dig ret til senere at gå på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg. Beviset bruges også til at opnå retten til optjening af den skattefri præmie. Når du har fået dit efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Dette er i 2009 en kontingentnedsættelse på 423,00 kr. Vi skriver til dig ca. 2 måneder før, du fylder 60 år og tilbyder en personlig samtale om netop dine muligheder.
Efterlønsordningen
Mener du det er for dyrt at betale til efterlønsordningen? Her er svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder:
Er det dyrt?
Det kan virke dyrt med de 423 kr. om måneden, men de er fradragsberettigede, så din nettoudgift er = 284,26 kr. pr. måned (med en skattebesparelse på 32,8 %).
Hvorfor betale til efterløn?
Når du betaler til efterlønsordningen, giver det dig flere rettigheder og muligheder:
- Du kan gå på efterløn når du fylder 60 år (se dog ovenfor, hvis du er født efter den 1. januar 1959).
- Hvis du er arbejdsløs, er fyldt 55 år og har opbrugt retten til dagpenge, har du ret til et ”seniorjob”, frem til du bliver 60. Det er kommunen, der skal skaffe dette job. Hvis kommunen ikke kan skaffe et seniorjob til dig, skal de betale en ydelse, der svarer til dine dagpenge. Betingelsen er, at du har ret til efterløn som 60-årig.
- Hvis du fortsætter med at arbejde og ikke gør brug af efterlønnen, kan du optjene en skattefri præmie på op til 135.720 kr. Det er den bedst tænkelige opsparing.
- Du kan gå på nedsat tid og få ”supplerende” efterløn uden tidsbegrænsning.
Eksempel 2009:
Bidraget for 2009 er 423 kr. om måneden. Indbetaling i 30 år = i alt 152.280 kr.
Mindsteværdien af et seniorjob*) (max dagpenge) 55-60 år 5 x 188.500 kr. = i alt 942.500 kr.
Hvis du overgår til efterløn som 60-årig, kan du få efterløn i 5 år på 91 % af dagpengesatsen 5 x 171.600 kr. = i alt 858.000 kr.
Hvis du overgår til efterløn som 62-årig, kan du få efterløn svarende til højeste dagpengesats i 3 år x 188.500 kr. = i alt 565.500 kr.
Den skattefrie præmie
Hvis du opfylder ”2-års reglen”, dvs. har haft dit efterlønsbevis i 2 år og har haft 3.120 timer på almindelige ansættelsesvilkår, medens du har haft beviset, vil du optjene skattefrie præmier hver gang du har haft 481 løntimer (på almindelige ansættelsesvilkår) efter du opfylder ”2-års reglen”. For hver gang du har 481 timer optjener du 11.310 skattefrie kroner (2009-satser). Disse penge afregnes, når du fylder 65 år og går på folkepension.
*) Værdien er sat til max dagpenge. Den er dog væsentlig højere, idet et seniorjob skal tilbydes på fuld tid og på normale overenskomstmæssige vilkår! I et seniorjob bevares retten til efterløn, men timerne i seniorjob tæller ikke med til at optjene ny dagpengeret.
Flex-ydelse.
Hvis du bliver ramt af sygdom og ikke kan arbejde på fuld tid, kan et flexjob være en mulighed. Flexjob er et af kommunens redskaber for at fastholde sygdomsramte personer på arbejdsmarkedet.
Hvis du er i et flexjob, kan du flytte din efterlønsret i a-kassen over til flex-systemet, og dér have ret til flex-systemets ”efterløn”, der hedder flexydelse. Det svarer nøjagtig til efterlønssystemet sats på 91 %.
Hvad er dit alternativ?
Hvis du fravælger efterlønsordningen, fravælger du også de nævnte rettigheder, muligheder og den store forrentning af det indskudte beløb.
I kontanter kan det i yderste konsekvens betyde:
| Ret til seniorjob fra 55 til 60 år*) | 942.500 kr. |
| Ret til efterløn fra 60 til 65 år | 858.000 kr. |
| Minus 30 års efterlønsbidrag | -152.280 kr. |
| Muligt tab er 10 års ydelser i alt | 1.648.220 kr. |
Dog minus den sociale bistand, du måske ville have fået tilkendt i perioden
Betingelser
Du bliver automatisk opkrævet til efterlønsordningen når du fylder 30 år.
Betingelsen for at opnå den fulde ret til efterløn er, at du indbetaler efterlønsbidrag i 30 år (Der er dog en masse overgangsregler med forskellige krav til anciennitet. Spørg i A-kassen hvad der gælder for netop dig).
Fortrydelse og tilbagebetaling?
Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at være med i ordningen, kan det indskudte beløb overføres til din arbejdsmarkedspension. Hvis du ikke har en arbejdsmarkedspension kan beløbet overføres til din kapitalpension. Bliver du førtidspensioneret vil du få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt. Hvis du dør, vil det indbetalte efterlønsbidrag blive udbetalt til boet/de efterladte.
Arbejde i efterlønsperioden
Som udgangspunkt medfører lønarbejde fradrag i efterlønnen time for time. Hvis du har en timeløn inkl. tillæg under omregningssatsen (195,05 – 2009 niveau) vil du få et lempeligere fradrag for de første 31.827 kr. (2009 niveau). Indtægten vil blive omregnet med omregningssatsen, og der vil kun ske fradrag for de omregnede timer.
For at få det lempelige fradrag skal du oplyse din bruttoindtægt, så a-kassen kan se, hvornår du har tjent de 31.827 kr. (2009 niveau).
Hvis du svarer ”JA” til, at din timeløn er over omregningssatsen, vil arbejdet medføre fradrag time for time. Hvis du kender din timeløn i hele udbetalingsperiode, og timelønnen i hele perioden har været fast og ligget under omregningssatsen, skal du oplyse timelønnens størrelse. Hvis du ikke endnu kender din timeløn, ikke har én fast timeløn i hele perioden, eller ikke har oplyst bruttoindtægten, vil a-kassen foretage et foreløbigt fradrag time for time. Fradraget kan efterfølgende reguleres, hvis a-kassen får lønsedler eller anden dokumentation for, at timelønnen er under omregningssatsen, eller at du ikke har nået de 31.827 kr. (2009 niveau). A-kassen skal have lønsedlerne eller dokumentationen senest 3 måneder efter udløbet af perioden.
Mere information
Der findes mange flere regler og betingelser. Ønsker du yderligere information kan du henvende dig i LPSF