Som opfølgning i debatten om eksklusivbestemmelsen vil jeg i dette indlæg samtidig komme med et tillæg.

Jeg har på det seneste hørt fra en del personer, at så kom vi af med eksklusivbestemmelserne og dermed fik folket sin frihed.

Jeg vil kraftigt pointere, at Folket har hele tiden haft friheden for at sige ja eller nej til en ansættelse.

Det er klart nedfældet i FORENINGSFRIHEDSLOVEN som omhandler bekendtgørelse nr. 443 af 13 juni 1990.

Her står klart i § 1 stk.1 - En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager fordi denne er medlem af en forening eller af en bestemt forening.

Men samtidig står der i § 1 stk.2 - Stykke 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som en betingelse for beskæftigelse i virksomheden.

Her står altså klart at det er arbejdsgiveren der har ansvaret, idet det jo også er ham der har indgået aftale om eksklusivbestemmelse, men samtidig kan den arbejdssøgende jo så bare takke nej. Det er i øvrigt også en menneskeret at arbejdsmarkedets parter har retten til at indgå aftaler og i den forbindelse selvfølgelig også er bundet af eksisterende lovgivning på det danske arbejdsmarked, som her nævnt.

Jørgen Mouritsen