klik for at melde dig ind i lpsf

lagerposten_logo

:: tilbage ::

23.09.05

ER EN GENERALFORSAMLING DEMOKRATISK?

Klub 13 K, ved Københavns Postcenter tager i Lagerpostens læserbrevkasse d. 5. september afstand fra den udtalelse om EU-forfatningen, der blev vedtaget på LPSF’s generalforsamling i april.

Jeg respekterer selvfølgelig at klubbens generalforsamling har denne holdning, men jeg synes nogen af argumenterne er problematiske.

Klub 13 K mener ikke det er meningsfuldt at vedtage denne udtalelse, uden at der har været en grundig debat i fagforeningen.

For det første var der jo en meget grundig debat på generalforsamlingen og det var tydeligt at mange havde sat sig ind i indholdet af traktatforslaget.

For det andet så har der i perioden været grundige diskussioner i medierne, der har været afholdt debatmøder rundt i København og på masser af hjemmesider har man kunnet finde argumenter for og imod EU forfatningen.

For det tredje så var forslaget jo sendt ud til alle vores medlemmer i Lagerposten og de havde dermed god mulighed for at komme deltage i diskussionen om EU forfatning og udtalelse.

Alle har derfor haft mulighed for at sætte sig ind i indholdet af forslaget til ny forfatning.

Jeg mener derfor at der var god grund til at generalforsamlingen, som er vores øverste myndighed, skulle tage stilling til forslaget om en ny traktat.

Efter min vurdering stemte 3/4 af de fremmødte for denne udtalelse.

Så det giver vel mening i et aktivt demokrati at et stort flertal ønsker at udtrykke deres holdning til forslaget om en ny EU traktat?

Grundig EU-debat?

Klub 13 K synes ikke at spørgsmålet om et Ja eller et Nej er belyst tilstrækkeligt til at komme med en sådan udtalelse.

Det kan jo kun være en opfordring til Klub 13 K om at tage en grundig debat om emner som dette i klubben og med deres medlemmer. Som vi hørte på generalforsamlingen så havde mange andre klubber og arbejdspladser jo åbnet for denne diskussion for længst.

Partipolitisk EU debat?

Klub 13 K mener at udtalelsen er lavet af parti politiske grunde.

Bekymringen over udviklingen i EU er ikke parti politisk.

Usikkerheden og bekymringen er jo netop kendetegnet af at alle partier har modstandere af EU.

Debatten om ja eller nej til EU foregår i det hele taget på tværs af partierne.

Jeg synes Klub 13 K mangler respekt for de demokratiske processer i vores fagforening.

Frem for at beskylde forslags stillerne for skjulte politiske motiver i en udtalelse, så burde klubbens medlemmer deltage i diskussionen om EU.

Jeg glæder mig til at høre om hvilke argumenter Klub 13 K har for og imod EU, for og imod kommende EU forfatninger.

Jeg håber derfor at vi fremover kan mødes i fagforeningen og på generalforsamlinger og diskutere politik, frem for at lede efter skjulte motiver hos hinanden.

Af John Jakobsen, stilladsarbejder og bestyrelsesmedlem.