Hver tredje der går på efterløn er ledig
Såkaldte eksperter og politikere har i flere omgange forsøgt at overgå hinanden i deres beskrivelser af, hvor mange penge samfundet bruger på efterlønsordningen. Man kan nærmest få den forståelse, at afskaffelse af ordningen er vejen frem til sikring af den danske økonomi.
Virkeligheden tegner sig ganske anderledes, når man ser på hvordan efterlønsordningen bruges af LPSFérne. Mulighederne for at spare noget som helst på ordningen er begrænsede, da ganske mange ellers skulle forsørges via andre ordninger, som de vel at mærke ikke betaler kontingent til og så er der ganske mange, som bliver modregnet i ordningen fordi de enten har opsparet pensioner, eller stadigvæk arbejder.
Faktablad
Efterlønsordningens brug i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund.
Vi har opgjort konsekvenserne af, og udgifterne til efterlønsordningen blandt forbundets ca. 9000 medlemmer. Opgørelsesperioden løber fra marts 2008 til juni 2010.
I denne periode fik 149 et efterlønsbevis, så de kan gå på efterløn indtil de er 64 år. Dette er altså personer, som kan gå på efterløn, men som har valgt at udskyde den.
Yderligere gik i alt 114 medlemmer på efterløn i perioden. I gennemsnit var de 61 ½ år, da det skete. Af disse 114 medlemmer gik 40 af den direkte fra ledighed til efterløn. Af dem var de 16 tvunget til at gå på efterløn, fordi deres dagpengeret ophørte. Desuden gik 2 af dem på efterløn, fordi deres ret til supplerende dagpenge ophørte. Det svarer til, at næsten 15% af de medlemmer der gik på efterløn i perioden, ikke havde et alternativ til forsørgelse end netop efterlønsordningen.
Af de 74 som gik på efterløn fra et arbejde er 9 fortsat i beskæftigelse. Af de 24, der gik ”frivilligt” fra ledighed er 2 fortsat i beskæftigelse. Disse 11 medlemmer arbejder i gennemsnit 16 timer pr. uge, som modregnes i udbetalingerne fra efterlønsordningen.
Af alle efterlønsmodtagerne modtager 37 – altså næsten 1/3 af det samlede antal - arbejdsmarkedspensioner, som modregnes i efterlønsudbetalingerne.
Medtages de medlemmer som modregnes i kapitalpensioner, er der tale om i alt 53 medlemmer - næsten 47% af alle efterlønsmodtagerne - som modregnes i deres efterløn. De sidste 16 rammes af reglerne om modregning af depotværdi af kapitalpension, ratepension, LD og evt. Indekskontrakter.
Besparelsen efter modregningerne udgør i gennemsnit næsten 28.000 pr. medlem, som i gennemsnit kun vil modtage 167.000 i efterløn pr. år, hvor det maksimale beløb udgør kr. 195.520 pr. år.
Konklusioner på afdelingens opgørelse
Som det fremgår af tallene ville en stor gruppe medlemmer – 40 personer eller 35% – uden efterlønsordningen være nødt til at modtage alternative ydelser fra det offentlige, hvilket ville betyde at de samlede udgifter til denne gruppe ikke ville være lavere, uden efterlønsordningen.
I forhold til udgiften til efterlønsordningen betyder modregningerne i løn og pension, at de reelle udgifter er 14% lavere end den maksimale udbetalingssats. Sammenholdt med at efterlønsmodtagerne selv har betalt til ordningen, betyder det igen at alternativer til overgang på efterløn ville være bekostelige.
For spørgsmål kontakt da Bjarne Høpner eller Børge Bjerg i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund.